Station Nord

Up

  Her er så Station Nord, her var jeg stationeret i 15 mdr, det var min bedste oplevelse til dags dato, der lærte du altså at klare dig selv, det nærmeste som er kendt for mennesker er Nordpolen som ligger 933 km. ligefrem, her var vi 5 mænd fra det Danske forsvar, der opretholdte vi Dansk suverænitet i Nordøstgrønland som det så fint hedder, der var ca. 4 mdr. med totalt mørke og modsat 4 mdr. hvor solen bare kørte rundt i cirkler over dig, sjov oplevelse, en oplevelse man aldrig glemmer, en hilsen til mine venner som jeg overnattede med i den lange nat, Jeppe, Bo, Finn og Jack.  
       
Her er et helt specielt billede, månen ligger lavt i horisonten, det er derfor den har det helt specielle lys, det er noget med at når den ligger så lavt, så er det ikke alle farver der kommer igennem atmosfæren, det skyldes at vejen er længere igennem atmosfæren når den ligger lavt, hvis der er en der har en bedre forklaring, så venligst mail til mig.    
       
  Her har vi besøg af forsvarets Hercules og 2 stk. Twinotter fra Ken Borek, vi havde i foråret 1991 besøg af amerikanerene i 3 mdr. de lavede en hel masse forsøg og ekspeditioner omkring og på Nordpolen, det var jo mens der stadig var lidt kold krig.  
       
Så er det blevet tid til at få lidt vand i vores vandtanke, det skete ved at man tog lastbilen og satte vandmodulet på, så kørte man 4 kilometer ud af stationen til vandsøen, så pumpede man vand fra søen til det kom ud af tanken, så spørger i sikkert hvordan suger man vand op af søen om vinteren, søen var aldrig bundfrossen og hullet man borede i isen holdte man isfri men en såkaldt grissekasse, en trækasse med en varmelampe i, det var nogle gange et pissekoldt stykke arbejde, til andre tider var det skønt at sidde derude med at glas iskoldt friskt glas vand.    
       
  Så har vi den lange nat, 4 mdr. det vender man sig til, jeg gjorde ihverttilfælde, jeg tror bare at man skal have nok at give sig til, ellers kan natten godt blive lang, så vores arbejdsdage var 10 timer og 6 dage om ugen, vi kørte en turnus der sagde at den ene uge var man kok, næste stod man for vand, deræst skulle man køre affald og tømme lorteposerne, man fik prøvet alt, og det der var sjovt var jo når man havde problemer, så kunne man jo ikke bare tage knoglen og ringe efter hjælp, der hed det gør det selv eller mangel det, så man lærte en hel masse og om sigl selv som person, det stillede store krav til din personlighed at sidde sammen med 4 andre så længe så langt væk, men sjovt var det.  
       
Her har vi Nordlyset, dette er taget af en Sirius Patrulje, den havde vi jo en hel del med at gøre, flot billede.    
       
  Bamsefar på besøg.  
       
Solnedgang over Station Nord.    
       
  Her er så Otto, det var en af vores slædehunde, han var min hund, sød ik'?? han lå hver dag med snuden ind af mit vindue, på billedet er han igang med at gnave en gajol, ja du læste rigtigt en gajol, dem elskede han, vi havde 11 hunde, så der var til at køre lidt slæde, vi skiftede så også til at fodre hundene, og i kan tro de var forkælede. I hele mørketiden løb de så bare frit rundt, det var dejligt om morgenen når man skulle ned på værkstedet og så blive overrendt af alle hundene.  
       
Et af vores job bestod også i at altid have landingsbanen fri for sne, så vi brugte mange timer bag rattet i disse sneslynger, bare lidt godt musik på radioen så gik det sku' fint.    
       

  En flot pige, hun hedder Ditte, alle han hundene gik jo og gjorde sig til, få med held.  
       
       
       
       
       
       
       
       
Tilbage til toppen.